Ligestilling mellem kønnene

Verdensmål 5

Ligestilling mellem kønnene

Skolegang for piger er ikke nogen selvfølge i Afghanistan. Men et målrettet samarbejde mellem afghanske og danske organisationer har betydet, at flere afghanske forældre har valgt at sende både deres piger og drenge i skole

For pigen Asma i det vestlige Afghanistan var det ikke nogen selvfølge, at hun skulle gå i skole. Skolegang og uddannelse er mange steder – og særligt i landlige områder uden for de større byer – forbeholdt drenge og unge mænd, fordi kvinder forventes at hjælpe til i hjemmene og læres op her, snarere end på skolebænken.
Men nye skolemøbler på Asmas lokale skole samt intensive samtaler om uddannelse med medlemmer af den afghanske partnerorganisation har ændret hendes forældres syn på skolegang. Det fortæller Genbrug til Syds konsulent, Ole Ramsing, som besøgte landet i januar.
”Det, organisationerne kan se, er, at det er meget mere attraktivt for forældrene at sende deres børn i skole, når der er gode forhold i skolen. Skolemøblerne er med til at vidne om en vis kvalitet i undervisningen, og det ønsker forældrene også, at deres piger skal have glæde af,” siger Ole Ramsing.
”Samtidig bruger skolerne udstyret til at få lokaladministrationen til at allokere lærekræfter, så kvaliteten af undervisningen også forbedres” fortæller han.
På den måde er skolemøblerne og organisationernes store arbejde med at tale for uddannelse for alle r i Afghanistan med til at opnå FNs Verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene. Her lyder et af delmålene, at vi inden 2030 skal ’stoppe al diskrimination af piger og kvinder’.
FN estimerer, at 3,7 millioner børn ikke går i skole i Afghanistan. Heraf er 60 procent piger[1]. En af forklaringerne kan være, at nogle afghanske forældre er påpasselige med at sende deres børn i skole med børn eller undervisere af det modsatte køn. Derfor kræver kampen for ligestilling i Afghanistan også en særlig indsigt i landets kultur, og det har netop de afghanske organisationer, fortæller Ole Ramsing.
Og det er ikke kun på uddannelsesområdet, at forsendelser af udstyr og samarbejdet mellem danske og afghanske institutioner gør en forskel for de afghanske kvinder.
I provinsen Herat ønskede en gruppe kvinder at stifte deres egen kvindeforening. Fordi de hverken havde udstyr eller møbler tog guvernøren dem ikke alvorligt og tillod dem ikke at stifte foreningen. Men med hjælp fra den afghanske forening OLAWI og deres samarbejdspartner Dansk Afghansk Humanitær Forening lykkedes det at forsyne foreningen med kontormøbler, og kvindeforeningen fik derfor deres tilladelse til at drive forening.

 

 

Hvad

Skolemøbler og kontormøbler

Hvor

Herat, Afghanistan